Etisk nævns udtalelse om etiske problemstillinger på Børnetinget
Familieplejen Danmark (det hed Børn & Familier før) har tidligere haft et etisk nævn, og det udarbejdede i 2004 denne udtalelse.
Etisk Nævn, 19. august 2004
1. Baggrunden for nævnets vurderinger.
Etisk nævn er i marts måned 2004 af Familieplejen Danmarks Hovedbestyrelsen blevet anmodet om at tage stilling til de etiske problemstillinger, der kan være forbundet med Børnetingets hjemmeside og en kommende brevkasse. (Er nu oprettet d. 04.08.04)
Baggrunden for anmodningen er, at Hovedbestyrelsen har besluttet, at hjemmesiden og brevkassen skal fortsætte i foreløbigt ét år, indenfor hvilket der skal laves en ekstern evaluering af hele projektet med henblik på en eventuel fortsættelse.
2. Formålet med ordningerne.
2.1. Børnetingets hjemmesides opbygning, funktion og formål.
Hjemmesiden er opbygget som en indlægsside, der fungerer således, at nuværende og tidligere plejebørn pr. E- mail kan skrive indlæg, der anonymiseres og redigeres af en webmaster før offentliggørelse på hjemmesiden. Afsenders E-mail adresse bliver systemmæssigt fjernet, så den er ukendt for webmaster.
Der er enighed i nævnet om at forstå formålet med Børnetingets hjemmeside således:
• At lave et debatrum for de børn, der enten er eller har været i en anbringelsessituation i form af familiepleje, så plejebørnene kan få luft for og formidle deres eget syn på hverdagsproblemer og evt. få andre plejebørns kommentar hertil, alt sammen i anonymiseret form.
• At få større viden om plejebørns aktuelle trivsel til brug for opkvalificering af fremtidige anbringelser, såvel politisk, i form af regler som i praksis.
2.2. Brevkassens opbygning, funktion og formål.
Brevkassen er opbygget som en elektronisk brevkasse, der fungerer således, at brevkasseredaktørerne modtager indlæg/spørgsmål i anonymiseret form. Denne anonymisering sker for det første i form af den automatiske fjernelse af afsenders E-mail adresse, og for det andet vil webmaster/studentermedhjælper foretage redigering og yderligere anonymisering af indlæg/spørgsmål før de sendes til brevkasseredaktørerne. Herefter vil indlæg/spørgsmål samt svar fra redaktørerne blive offentliggjort samtidigt i anonymiseret form.
Der er enighed i nævnet om at forstå formålet med Børnetingets brevkasse således:
• At imødekomme behovet for at stillede spørgsmål fra tidligere og nuværende plejebørn kan besvares individuelt af et tidligere plejebarn (redaktør) med dybtgående indsigt i et plejebarns problemer. Af informative grunde skal spørgsmål/besvarelse være tilgængelig for alle (i anonymiseret form).
3. Eventuelle regelsæt for sådanne ordninger
Efter at have haft kontakt med Dansk Journalist Forbund m.v. må det konstateres, at der ikke eksisterer nogle juridiske regelsæt i forhold til en hjemmeside eller brevkasse af denne karakter. Der er således heller ikke noget krav om en ansvarshavende redaktør eller lignende. Derimod gælder det almindelige princip, at den, der har skrevet noget, er ansvarlig herfor. Hvis Familieplejen Danmark vælger at anonymisere indlæggene – hvad den jo gør – eller at redigere heri, kan afsenderen og eventuelt andre principielt overveje at anlægge sag mod FD. Det må således være FD, der er ansvarlig for hjemmeside og brevkasse, og dermed i sidste ende formanden. Eventuelle uoverensstemmelser må som sidste udvej afgøres ved domstolene.
4. Erfaringer fra andre lignende ordninger.
Ingen af de organisationer eller personer, som FD´s sekretariat har været i kontakt med og som har beskæftiget sig med eller beskæftiger sig med hjemmesider, brevkasser eller anden form for rådgivning af børn og unge, har nedskrevet nogle retningslinier for dette arbejde, det være sig formelle som etiske.
Etisk nævn står således uden nogen erfaringsplatform i form af andres nedskrevne erfaringer.
5. Nævnet har overordnet valgt at løse opgaven således:
• Etisk nævn skal bidrage med, at det der foregår på børnetingets hjemmeside og i brevkassen, skal ske på en etisk forsvarlig måde. Dette betyder, at børnene, som bruger disse medier, skal beskyttes bedst muligt både med hensyn til, hvad de udsætter sig selv for og med hensyn til misbrug fra andres side.
• Etisk Nævn vil om muligt opstille såvel positive som negative konsekvenser for barnet/den unge.
6. Gennemgang af problemstillinger/dilemmaer i forhold til Børnetingets hjemmeside og brevkasse og nævnets vurdering heraf:
I forbindelse med Etisk Nævns behandling af de etiske problemstillinger, der kan være forbundet med Børnetingets hjemmeside og brevkasse, har Etisk nævn drøftet følgende:
6.1. Hvad betyder det for et barn/en ung at åbne sig på internettet og hvilke etiske konsekvenser, positive såvel som negative, kan det have?
Positive etiske konsekvenser:
• Giver mulighed for afløb – at få læsset af. Specielt i forhold til de børn/unge som ingen eller ringe voksenkontakt har, og for de børn/unge der har svært ved at begå sig socialt eller har vanskeligt ved at kommunikere direkte.
• Det kan være nemmere at tale om svære ting, når det foregår anonymt.
• Barnet/den unge kan lære, at han/hun ikke er den eneste der er anbragt og at de tanker og følelser barnet/den unge har vedrørende anbringelsen deles af andre anbragte.
• Barnet/den unge kan modtage konstruktive kommentarer fra andre børn/unge i samme situation.
• Giver barnet/den unge en chance for at undersøge, hvilke muligheder der er for at søge hjælp/støtte.
Negative etiske konsekvenser:
• Barnet/den unge kan komme til at fortælle for meget, hvilket det senere kan fortryde.
• Barnet/den unge kan opleve skuffelse såfremt han/hun ikke får respons.
• Internettet kan være et ensomt medie og kan ikke erstatte voksenkontakt.
Konklusion:
• Ved afvejning af positive og negative etiske konsekvenser vurderer nævnet det som langt overvejende positivt for børn og unge, at de kan benytte Børnetingets hjemmeside og brevkasse. FD bør imidlertid løbende nøje følge anvendelsen af hjemmesiden og brevkassen for at kunne imødegå utilsigtede negative konsekvenser. Hvis hjemmesiden/brevkassen skal stoppe/lukke eller ændres væsentligt, skal der gives et rimeligt varsel og grundig information på hjemmesiden/brevkassen. Endvidere bør der ved evalueringen af hjemmeside/brevkasse også indgå etiske overvejelser.
6.2. Anonymisering af indlæg til hjemmesiden og brevkassen:
Etisk nævn har drøftet hvilke etiske principper/retningslinier der bør gælde for webmaster og redaktør med udgangspunkt i Stefan Gunnersens (webmasterens) papir af 19.03.04 om Anonymisering af Børnetinget. Nævnet drøftede endvidere om systemets automatiske anonymisering af afsender skal opretholdes og hvor høj grad af uigenkendelighed man skal operere med i anonymiseringen, uden at det går ud over historien.
Konklusion:
• Systemets automatiske anonymisering af afsender skal opretholdes.
• Tydelig opfordring til børnene/de unge om, at de skal benytte et andet navn, end deres eget.
• Stednavne, alder på søskende m.fl., datoer, e-mail-adresser, navne på andre osv. fjernes/ændres.
• Ændringer i indlæg bør angives med klamme.
• Gentagne indlæg fra den samme person, øger genkendeligheden, hvilket skærper kravene til anonymiseringen.
• Man skal operere med en høj grad af uigenkendelighed, men det må ikke gå ud over indlæggets historie.
• Der bør udarbejdes skriftlige retningslinier om anonymisering for webmaster og brevkasseredaktører.
• Der skal være mulighed for løbende at ændre retningslinierne for anonymisering.
• Retningslinier for anonymisering skal kunne findes på nettet.
6.3. Redigering af indlæg til hjemmesiden og breve til brevkassen:
Etisk nævn har drøftet hvilke etiske principper/retningslinier der bør gælde for redigeringen af indlæg til hjemmesiden og brevkassen. Herunder blandt andet i hvilket omfang indlæggene skal rettes både grammatisk og sprogligt, samtidigt med at indlægsskriveren stadig kan genkende sit indlæg. Endvidere har Etisk Nævn drøftet om der er typer af indlæg som ikke skal offentliggøres, f.eks. injurierende indlæg.
Konklusion:
• Brevene skal rettes sprogligt og grammatisk, så de bliver forståelige, men det må ikke gå ud over genkendeligheden.
• Injurierende breve skal redigeres således, at det, der kan være ærekrænkende eller injurierende, skal fjernes.
• Der kan undtagelsesvist være behov for kommentarer fra webmaster/redaktør.
• Som hovedregel vil kun breve fra nuværende eller tidligere plejebørn blive optaget.
• Breve/indlæg med detaljerede beskrivelser af selvdestruktive handlinger bør udelades eller redigeres kraftigt af hensyn til andre læsere.
• Der bør udarbejdes skriftlige retningslinier for redigering til webmaster og brevkasseredaktør.
• Der skal være mulighed for løbende at ændre retningslinierne for redigering.
• Retningslinier for redigering skal kunne findes på nettet.
6.4. Svar/ikke svar:
Etisk nævn har drøftet hvad webmaster ud fra en etisk synsvinkel bør gøre, såfremt et indlæg til hjemmesiden rejser så graverende spørgsmål, at man gerne vil give et svar til den, der har skrevet indlægget.
Konklusion:
• Anonymiseringen må ikke ophæves.
• Der udarbejdes et generelt svar, med henblik på at hjælpe barnet.
• Der henvises til steder, hvor barnet kan få hjælp. Det samme gælder, selv om det er barnet selv, der har ønsket direkte svar og har oplyst sin identitet og/eller e-mail adresse. En besvarelse til afsenderadressen vil kunne være til skade for barnet, da man ikke har sikkerhed for, at besvarelsen kun læses af barnet.
• Det kan eventuelt foreslås barnet at benytte brevkassen.
6.5. Underretningsforpligtelsen, jura og etik
Etisk nævn har drøftet hvilke handlemuligheder webmaster/redaktør har, såfremt man på hjemmesiden/i brevkassen bliver bekendt med forhold, der falder ind under underretningsforpligtelsen. – Som udgangspunkt er indlægsskriveren anonym, jf. systemets automatiske anonymisering. – Nævnet har drøftet, hvor meget der ud fra en etisk synsvinkel kan og bør gøres for at søge indlægsskriverens identitet opklaret med henblik på underretning af vedkommendes kommune.
Konklusion:
• Det er en konkret vurdering, hvad der kan og bør gøres for at leve op til underretningsforpligtelsen.
• Anonymiseringen må ikke ophæves. Der henvises i øvrigt til det under 6.4 anførte.
• Såfremt identiteten kendes eller tilvejebringes, skal der ske underretning til den kommune hvor barnet bor, og der skal orienteres om underretningen på hjemmesiden og i brevkassen i anonymiseret form.
• Barnet kan på hjemmesiden opfordres til at skrive en mail til FD`s sekretariat med angivelse af identitet og bopæl, hvorefter der kan ske underretning af vedkommende kommune.
• Såfremt identiteten ikke kendes eller oplyses, bør henvendelsen overgives til relevant myndighed.
6.6. Misbrug af hjemmeside og brevkasse..
Nævnet har drøftet, hvordan misbrug af hjemmeside og brevkasse kan søges undgået fra såvel børns som fra voksnes side.
Konklusion:
• Det er webmasters opgave ud fra ovenstående i videst muligt omfang at imødegå misbrug såvel fra børns som fra voksnes side.
• I de skriftlige retningslinier, der bør udarbejdes for webmaster, bør også indgå initiativer til imodegåelse/afværgelse af misbrug.
6.7. Krav til webmaster, redaktør og studentermedhjælper.
Nævnet har drøftet, om der af etiske grunde skal stilles specifikke udannelsesmæssige krav til webmaster, redaktør og studentermedhjælper.
Konklusion:
• Der er ikke nødvendigvis behov for at stille specifikke uddannelsesmæssige krav.
• Der er behov for at opstille: pædagogiske formidlingskrav, sproglige krav og krav om IT-kendskab.
• Krav om at anerkende FDs retningslinier.
6.8. Afgrænsning – kun for plejebørn.
Nævnet har drøftet om hjemmesiden og brevkassen udelukkende skal være for nuværende og tidligere plejebørn og om det er etisk forsvarligt at afgrænse hjemmeside og brevkasse hertil.
Konklusion:
• Nævnet kan tilslutte sig den allerede foretagne afgrænsning, hvorefter hjemmeside og brevkasse udelukkende er for nuværende og tidligere plejebørn.
7. Særlige forhold vedrørende brevkassen
Nævnet finder det væsentligt, ud fra en etisk vurdering, at der sker en supervisering og koordinering af redaktørerne og deres arbejde.
8. Samspil mellem hjemmeside og brevkasse.
Hvis webmaster/redaktør skønner, at et indlæg til hjemmesiden kræver et svar eller at yderligere dialog med indlægsskriveren er ønskeligt, kan der henvises til brevkassen, hvor brevkasseredaktørerne kan etablere en dialog og forsøge at give vejledning.
Såfremt et interessant emne eller problemstilling bliver bragt op i brevkassen, kan dette tjene som inspiration til et tema på hjemmesiden.
9. Nævnets samlede vurderinger.
Efter at have modtaget anmodningen fra FD´s Hovedbestyrelse har Etisk Nævn på 3 møder drøftet hvilke etiske problemstillinger, der kan være forbundet med Børnetingets hjemmeside og brevkasse.
Ud fra en afvejning af positive og negative etiske konsekvenser vurderer nævnet det som en langt overvejende positiv mulighed for børn og unge at kunne benytte Børnetingets hjemmeside og brevkasse. Nævnet vurderer således initiativerne særdeles positivt.
Nævnet vurderer samtidigt, at det ud fra en etisk vurdering er nødvendigt, at der udarbejdes skriftlige retningslinier for webmaster og brevkasseredaktør og andre, der arbejder med hjemmesiden og brevkassen . Udover personlige krav til de pågældende, tænkes der herved på regler om
• anonymisering
• redigering
• eventuel adgang for kommentarer fra webmaster/redaktør på hjemmeside og i brevkasse
• undladelse af at optage spørgsmål/indlæg
• handlingsprocedurer i situationer, hvor der opstår underretningspligt og lignende overfor kommunen
• initiativer til forebyggelse af misbrug af hjemmeside og brevkasse
• lukning og meget omfattende ændringer af hjemmeside og brevkasse
Nævnet lægger endvidere stor vægt på, at afgrænsningen af den personkreds, der kan benytte hjemmesiden og brevkassen, klart fremgår af disses “forsider”.
Tilsvarende gælder opfordringerne til børnene og de unge om ikke at benytte eget navn og ikke at komme med oplysninger, der kan afsløre deres identitet.
Nævnet finder det meget væsentligt, at de udarbejdede retningslinier løbende vurderes og justeres, og at de udarbejdede retningslinier er tilgængelige på internettet i tilknytning til både hjemmesiden og brevkassen.
Der henvises i øvrigt til nævnets detaljerede etiske vurderinger ovenfor under punkt 6.
