Månedstemaer
-
Alkohol - og voksne der drikker
Kender du til problemet med forældre, der drikker?
Sisse og Svend fra brevkassen kender problemet rigtig godt. Sisse fortæller, hvordan hendes egen mor helt kunne glemme, at hun havde børn, når hun havde drukket. Og Svends far var ekspert i at drikke det hele væk. Til sidst en hel familie.
Læs Svend og Sisses fortællinger ved at klikke på overskriften.Måske har du også forældre eller andre voksne, der drikker sig fulde. Har du lyst til at fortælle om det her eller måske diskutere problemet med andre? Eller bare sige din mening om alkohol? Alle typer kommentarer er velkomne.
-
Ondt i maven
I denne måned er temaet valgt ved at læse i jeres indlæg her på Børnetinget. Flere af jer har nemlig skrevet om at have ondt i maven meget tit. Nogle skriver, at det kommer, fordi man bekymrer sig så meget og har mange problemer at tænke på.
Kender du det at have ondt i maven, når der er noget du er ked af eller spekulerer meget over?
Hvornår får du ondt i maven?
Er der noget, der hjælper, når det gør ondt? Kan du give nogle gode råd videre til andre her på Børnetinget, som har samme problem? -
At føle sig anderledes
Maj måneds tema handler om at føle sig anderledes.
Anderledes end andre børn, fordi man er plejebarn.
Anderledes end andre plejebørn.
Anderledes end de andre børn i familien.
Anderledes end…Føler du dig anderledes? Hvad betyder det for dig? Kan du lide at være anderledes?
Fortæl om dine tanker. -
Min fritid
Hvad laver du i din fritid?
Er det svært at få lov til det, du gerne vil? Eller kan det ikke lade sig gøre, fordi du tit er hos dine forældre i weekenden?
Eller har du en rigtig sjov interesse, som du gerne vil anbefale andre at prøve?Læs om brevkasseredaktør Sisse, der som barn havde drømme-“jobbet” med at passe dyr i Zoo! Som voksen bruger hun stadig det meste af sin fritid på dyr.
-
Hvis jeg var statsminister...
“Hvis jeg var den danske statsminister, skulle ingen plejebørn tvinges til samvær med deres forældre, hverken én eller to gange om måneden. Hvis plejebarnet ikke ønsker samvær, bør man lytte til plejebarnet. Plejeforældre skal elske at have plejebørn. Plejebørnene skal have et rigtigt hjem, hvor de hører til.”
Sådan skriver en dreng på 16 år.
Hvad ville DU bestemme, hvis du var den danske statsminister?
Hvis du kunne lave lige præcis de love, du havde lyst til? -
Min bedste ven
I denne måned er temaet ‘Min bedste ven’.
Læs om Svends bedste ven, Michael, som han mødte, da han skiftede skole i 6. klasse. I starten var de altid oppe og slås, men de blev bedste venner og fortalte hinanden alt.
Og læs om Sisse, der fortæller, om sin venindes familie, som betød rigtig meget for Sisse. I dag har hun mistet kontakten til dem, men hun har andre gode venner, som hun har kendt i rigtig mange år.
Fortæl om DIN bedste ven eller veninde!
Måske har du mistet din bedste ven, eller måske savner du at have en bedste ven, eller måske vil du gerne fortælle om din super-gode ven, som kan gøre dig rigtig glad. Fortæl din historie! -
Julen
De 3 brevkasseredaktører har skrevet om deres oplevelser med julen, og du er meget velkommen til at skrive om DIN jul.

